Teambuilding

Musikalsk TeambuildingMusikalsk teambuilding – syng eller dans med kollegerne!

Ved siden af mit virke som professionel sanger og musiker tilbyder jeg musikalsk teambuilding. Jeg inviterer deltagerne på en musikalsk rejse, hvor nøgleordene er opmuntring, livsglæde og samarbejde. Oftest laver jeg teambuilding med sang, dans og rytmik – eller en kombination af det hele. Der er mange muligheder, og jeg skræddersyr gerne et program efter jeres ønsker. Kontakt mig endelig for spørgsmål og booking af musikalsk teambuilding på booking-formularen. Læs mere om musikalsk teambuilding >

Eksempler på musikalsk teambuilding

GOSPEL TEAMBUILDING
Teambuilding med gospel topper som den mest populære af mine tilbud. Gennem opvarmning, rytmisk imitation og opmuntring oplever I, hvor befriende og forfriskende det kan være at synge sammen med kollegerne. På kort tid forvandles gruppen til et swingende gospelkor, hvor samarbejdet opleves i en anden ramme, end den I til dagligt møder hinanden i. Her synger chefen side om side med praktikanten. Gospel-genrens enkelthed, glæde og energi gør den fantastisk som redskab til teambuilding, der forbedrer samarbejdet og sammenholdet i en gruppe.

Teambuilding med gospel er især oplagt i forbindelse med julefrokost, sommerfest, sammenlægninger, som optakt til firmafest eller som et frisk afbræk i kursusdagen. Hvis I har besøg af internationale samarbejdspartnere kan jeg gennemføre arrangementet på engelsk. Jeg medbringer alt nødvendigt udstyr dvs. lydanlæg og klaver.  Anbefalet varighed fra ½ til 1½ time. Læs mere om teambuilding med gospel >

Gospelmusik.dk

DANS TEAMBUILDING
Teambuilding med dans er velegnet, hvis I har siddet ned det meste af dagen og trænger til ny energi med fornemmelse af sol, sommer og livsglæde. Jeg underviser i latinamerikansk og afrikansk dans til livsglad musik. Vi slipper for en tid hjerne og tanker for at “bevæger os ned i kroppen”. Dans teambuilding afspænder, får pulsen op, smilet frem og styrker fællesskabet. Både teambuilding med dans og sang kan efter jeres ønsker og tiden, vi har til rådighed, suppleres med body percussion, stomp, koreografi m.m. Læs mere om teambuilding med dans >

– – –

Lucas gjorde det helt fantastisk. Der var fuld valuta for alle pengene. Kæmpe succes. Lucas forstod i den grad at finde bølgelængde/tråden/stemningen så det blev en helt fantastisk oplevelse som ramte lige der hvor det skulle.
Vi gik alle opløftede fra seancen og videre til fest. Lucas kan klart anbefales.

Christian Overgaard Nielsen – Uglegårdsskolen, Solrød Strand

Se flere udtalelser >

Jeg har bl.a. lavet teambuilding for nedenstående firmaer

Referencer Musikalsk Teambuilding Lucas Tuan.